Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik. "Se vores cookiepolitik.".

Accepter cookies

 

Børnenes store kunstudstilling åbner på lørdag

Hvidovre Kommune inviterer i samarbejde med Hovedbiblioteket og Billedskolen til stor fernisering for Børnenes Store Kunstudstilling 2019. Arrangementet finder sted lørdag den 23. marts kl. 11.00-15.00.
12. marts 2019

Temaet har været DYR og de sidste par måneder har 13 institutioner i Hvidovre Kommune arbejdet på tilsammen ca. 500 værker. Lørdag den 23. marts 2019 er det så tid til at værkerne bliver vist frem, og det bliver fejret med en stor fernisering på Hvidovre Hovedbibliotek. Værkerne kan ses fra den 23. marts-23. april (begge dage inklusiv).

Der er lagt op til spas, fest og leg med masser af underholdning. I løbet af dagen vil der blive serveret lidt til ganen. Der er planlagt et bredt spektrum af underholdning for børn og barnlige sjæle. Du kan opleve Gurli Gris til et stort show i Kometen med efterfølgende meet’n’greet, hvor hun skriver autografer. På dagen vil det også være muligt at tage VR-briller på og være kreativ i et virtuelt univers, og så kan du prøve kræfter med at smage eksotiske, stegte insekter – i chokoladesovs og krymmel – ved det rullende Street Kitchen.

Ferniseringen finder sted lørdag den 23. marts 2019 på Hvidovre Hovedbibliotek. Adresse: Hvidovrevej 280, 2650 Hvidovre. Entré til al underholdning, samt snacks og drikke på dagen, er gratis.
Læs mere om Børnenes Store Kunstudstilling 2019 og ferniseringen på begivenheden på Facebook@2650kultur